Il minedrift af kryptovalutaer rejser fortsat mange tvivl og problemer. Den stigning i forbruget, der er nødvendig for beregningsaktiviteten, takket være, at det er muligt at udvinde blokkene, forårsager faktisk en del klager fra miljøforkæmpere, på et tidspunkt, hvor spørgsmålet om global opvarmning igen har agiteret den offentlige mening takket være de initiativer, der er iværksat af Greta Thunberg.
Det er i sandhed et ikke-sekundært problem, hvis man tænker, at i Iran bare token-mineaktiviteten resulterede i en stigning i energiforbruget i størrelsesordenen 7 %, hvilket får myndighederne til at gribe ind for at tilpasse de gældende tariffer og få dem, der bruger de pågældende ressourcer til at betale mere for minedrift.
I de seneste dage er der dog åbnet en ny front i denne forstand, nemlig den, der er repræsenteret ved Mongoliet. Land, hvor de statslige myndigheder har afsløret en betydelig irritation over de problemer, som denne aktivitet udgør, især blomstringen inden for de nationale grænser takket være meget overkommelige energipriser.
Et meget attraktivt land for mineselskaber
Mongoliet repræsenterer en slags paradis for dem, der arbejder i minesektoren. Det er netop energitaksterne, der gør det sådan, meget lavere end dem, der er gældende i mange andre lande, som derfor har fået mange virksomheder i sektoren til at oprette deres sider der.
Nu kan situationen dog ændre sig radikalt. Ifølge en nyhed rapporteret af ChainNews, ville de lokale myndigheder have til hensigt eliminere enhver form for lettelse til fordel for minedrift. En beslutning udledt af den observation, at disse ville være pseudo-finansielle aktiviteter, der ikke er relateret til realøkonomien. Derfor beslutningen, truffet i samråd mellem Finanskontoret, Ministeriet for Industri og Big Data, Kommissionen for Udvikling og Reform og Ministeriet for Offentlig Sikkerhed, som ikke undlod at rejse væsentlige spørgsmål om minedriftens skæbne i Mongoliet.
Hvad sker der nu?
Den pludselige udstødelse, der er dekreteret mod minedrift, kommer på trods af, at Mongoliet har set et pænt antal virksomheder ankomme til dets territorium i de seneste måneder, som har etableret deres gårde der.
Det skal dog præciseres landet bevæger sig ikke ud fra et perspektiv af teknologisk lukning. Faktisk har lokale myndigheder samtidig udtalt, at de ønsker at favorisere cloud computing, big data og Blockchain-teknologi, hvilket klart anser dem for meget mere nyttige til en harmonisk udvikling af realøkonomien, i modsætning til kryptovalutaer, der ses som ren spekulation og lidt mere .
Det skal også understreges, at selv Mongoliet ikke lægger skjul på at betragte minedrift som en reel miljøtrussel, ligesom Kina. Det er derfor ikke overraskende, at kommunalbestyrelsen har besluttet at skabe mindre gunstige rammer for sektorens industrier, idet man favoriserer aktiviteter af teknologisk karakter, som er mindre farlige ud fra et økologisk synspunkt. Det er nu kun tilbage at se, om Mongoliet (og Kina) ikke nu vil beslutte at tage denne holdning til de ekstreme konsekvenser ved at beslutte at rejse en rigtig meddelelse til minedrift.
