Amerikanske regeringsorganer tager første skridt mod pump-and-dump-svindel

Amerikansk regeringsagentur tager første skridt mod pump-and-dump-svindel - kryptovalutaerUS Commodity Futures Trading Commission (CFTC) har annonceret sin første aktion mod den berygtede "pump-and-dump" kryptovaluta-fidus. Det gjorde han med bøder og civile sanktioner samt med påbud og påbud.  

I en erklæring udgivet mandag den 18. juli 2022 rapporterer CFTC, at dommer John Koeltl fra USA's District Court for Southern District of New York har udstedt en samtykkeordre og permanent forbud samt en civil bøde og retfærdig kompensation mod Jimmy Gale Watson, Jr., der angiveligt handlede sammen med John McudAfee, som forsvandt sidste år, for at defra McudAfee.

Ifølge CFTC arbejdede Gale Watson, Jr. side om side med McAfee på en ordning, der blev rapporteret som en fidus i marts 2021. Ifølge agenturet skjulte begge personer pengepositioner og "bedragelig" promoverede tokens på sociale medier som en langsigtet investering, som derefter blev solgt med en fortjeneste på over 2 millioner dollars, ifølge CFTC selv.  

Til dette vil Gale Watson Jr. skulle returnere fuldt ud "alt overskud fra ordningen". Derudover skal han betale en civil bøde på samme beløb. Desuden vil det blive forbudt ham at handle på derivatmarkederne og at registrere sig hos CFTC.

Hvad er pumpe og dump?

Pump-and-dump er en ordning, hvor svindlere spreder falsk information om et bestemt aktiv, på bekostning af at "pumpe" investorinteresse og drive prisen op. Svindlerne likviderer eller dumper derefter aktivet til den kunstigt oppustede pris, før prisen falder, og holder de pågældende midler for sig selv. 

Denne form for fidus tog fart i 2018, da de første mønttilbud (ICO'er) dukkede op. På det tidspunkt var der talrige rapporterede tilfælde af projekter, der forsvandt sporløst efter at have rejst tusindvis af dollars fra investorer, hvilket tiltrak den største opmærksomhed fra regulatorer. 

Ifølge det amerikanske regeringsagentur CFTC er det en "svigagtig og manipulerende" ordning, der kan være "mest seriøs", når den retter sig mod de "mest sårbare" detailinvestorer, som for det meste lokkes af dårlige aktører, der "lover hurtige rigdomme". Siden 2018 har statsstyrelsen afsløret eksistensen af ​​sådanne ordninger.