Temaet for digitale mønter fortsætter med at røre den politiske debat ikke lidt, selv i Euroland. Tænk bare på en rapport for nylig offentliggjort af Den Europæiske Centralbank, med titlen "Kryptoaktiver: Implikationer for finansiel stabilitet, pengepolitik og betalinger og markedsinfrastrukturer", hvor Frankfurt-analytikere lægger deres forstørrelsesglas under den indvirkning, som kryptokurver kan have på den globale økonomi. EN virkningen vurderes stadig begrænset, betragtes som i øjeblikket kun en beskeden procentdel af virksomhederne har valgt betalinger i virtuel valuta. Som sådan bør det derfor ikke repræsentere et element, der er i stand til at påvirke pengepolitikken, i det mindste så længe fænomenets størrelse forbliver på disse niveauer.
Udtalelserne fra Mario Draghi
Samtidig undlod ECB dog ikke at gentage behovet for en øget årvågenhed fra hans side, i tråd med udsagn fra denne Mario Draghi om fænomenet digitale aktiver. I en nylig erklæring havde den afgående guvernør til gengæld erklæret, at ifølge ham er Bitcoin og Altcoin ikke rigtige valutaer, men snarere ekstremt risikable aktiver og derfor skal behandles med passende forholdsregler.
En erklæring blødgjort af den institutionelle rolle, men som mindede mange om dem, der blev fremsat i 2017 af Jamie Dymon, præsident og administrerende direktør for JPMorgan Chase, som uden overdreven diplomati havde beskyldt Bitcoin for at være på det tidspunkt intet mere end en simpel fidustruer imidlertid afskedigelse af handlende i hans bank fanget i drift på kryptokurver. På kort tid på et par dage ville JPMorgan Chase imidlertid være det overrasket over at købe store mængder Bitcoin til sine kunder, der tjener en fortjeneste netop på faldet i priserne på dronningen af kryptokurver efter hans ord. Disse udsagn havde endelig vakt en masse ironi og endda nogle beskyldninger om markedsforstyrrelse, senere korrigeret med ordene på Blockchain, angivet som en nøgleteknologi for den fremtidige udvikling ikke kun i den amerikanske institution, men også i banksystemet generelt.
Frankrigs og Tysklands holdning
Draghis udsagn er imidlertid af mange blevet forstået som de logisk resultat af de holdninger, som Frankrig og Tyskland har taget de sidste måneder. Især Paris-regeringen har gentagne gange udtrykt sin hensigt om at stramme grebet om sektoren ved at give anledning til lovgivning, der har til formål at skære ned på brugen af den i ulovlige aktiviteter. En holdning gjort eksplicit af Bruno LeMarie, den transalpine finansminister, der udnævnte den tidligere vicegeneraldirektør for den franske centralbank Jean-Pierre Landau at udarbejde de mest egnede regler for at overvåge udviklingen af virtuelle valutaer. Et skridt, som mange analytikere har fortolket i betydningen et reguleringssystem, der er i stand til at bringe fænomenet tilbage under den institutionelle seng.
Desuden havde Le Maries beslutning været mødt med betydelig gunst fra den tyske regering og især fra dets modstykke Peter Altmaier, samt fra Joachim Wuermeling, medlem af bestyrelsen for Bundesbank. Sidstnævnte havde til gengæld ikke tøvet med at genstarte og sagde, at virtuelle valutaer skulle reguleres med globale regler, da nationale regler ikke kan være tilstrækkelige til at styre et nu globalt fænomen, som f.eks. At kræve internationalt samarbejde.
I betragtning af den volatilitet, som Dimon demonstrerer, er det stadig uvist, om denne holdning med delvis lukning af de politiske og monetære myndigheder vil fortsætte i lang tid eller vil give plads til en genovervejelse af fænomenet, måske startende fra dets tydelig hjælp til onlinetransaktioner og banksystemet, demonstreret af de mange partnerskaber, der er etableret i de sidste par år, for eksempel af Ripple.
